Min egen historie er kort fortalt dén, at jeg blev tilknyttet jobcenter København i september 2010, fordi jeg blev fyret fra mit fuldtidsjob som SOSU-hjælper på grund af de varige funktionstab (handicap) i mine knæ og i min ryg, som jeg pådrog mig ved en alvorlig biltrafikulykke i maj 2010, og som gjorde det umuligt for mig at vende tilbage til at blive selvforsørgende i et ordinært fuldtidsjob.
Både min praktiserende læge, 2 overlæger i ortopædkirurgi og en overlæge i rygskader dokumenterede igennem en årrække gentagne gange skriftligt overfor jobcentret, at jeg har væsentlige og varige fysiske funktionstab, som forhindrer mig i nogen sinde at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.
Derudover afgjorde Ligebehandlingsnævnet i 2016 også, at det siden min læges erklæringer i november 2010 har været dokumenteret, at jeg har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet jeg på grund af mit varige fysiske funktionstab var forhindret i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og at min arbejdsgiver i Københavns kommune derfor burde vide, at mine gener efter trafikulykken havde medført varige handicap.
Jobcenter København stoppede ulovligt mine sygedagpenge i 2011
Min første erfaring med manglende retssikkerhed og dermed jobcentermyndighedernes bevidste overgreb på mig var, da jobcenter København ulovligt stoppede mine sygedagpenge i september 2011 og erstattede dem med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag.
Der skulle gå næsten 5 år, før jeg fik medhold i, at jobcenter København stoppede mine sygedagpenge ulovligt i 2011. Jeg fik alene medhold, fordi Ankestyrelsen blev tvunget til at genoptage min sygedagpengesag efter en Højesteretsdom den 10. september 2015.
Dommen fastslog, at jobcentre eller Ankestyrelsen ikke har det fornødne sikre grundlag til at træffe afgørelser om at stoppe borgernes sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Dommen fastslog også, at jobcentre og Ankestyrelsen i henhold til § 7a i Retssikkerhedsloven ikke kan bruge en begrundelse om, at sygedagpengene ikke kan forlænges, fordi der ikke er behov for at iværksætte yderligere beskæftigelsesrettede indsatser for at bringe borgerne tilbage til arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen og jobcentre har rent faktisk pligt til anvise, hvilke konkrete beskæftigelsesrettede indsatser, der er behov for at iværksætte i umiddelbar tilknytning til et sygedagpengestop.
Ankestyrelsen anerkendte herefter i juni 2016, at Jobcenter København stoppede mine sygedagpenge i 2011 på et ulovligt grundlag. Ankestyrelsen afgjorde desværre også, at min sygedagpengesag var faldet for forældelsesfristen på normalt 3 år. Da jeg dengang ikke vidste, at man kan ansøge om at få den almindelige 3 års forældelsesfrist suspenderet, jeg fik derfor aldrig efterbetalt de ulovligt stoppede sygedagpenge.
