Jeg var med til at stifte Lov Over Lov den 1. februar 2017, som var en aktions- og støttegruppe for mennesker med varige handicap og/eller handicap. I forbindelse med, at Liv Over Lov blev stiftet, oprettede jeg en hjemmeside. Af ukendte årsager forsvandt alt indhold desværre på Liv Over Lovs’ hjemmeside i foråret 2024.
Da jeg ikke har helbredsmæssige og økonomiske ressourcer nok til at genoprette Liv Over Lovs’ hjemmeside, har jeg i stedet for oprettet denne side på min private hjemmeside, som løbende vil blive opdateret med noget af det vigtigste indhold fra Liv Over Lovs’ tidligere hjemmeside.
Med venlig hilsen Jane Pihlmann
Liv Over Lov har en YouTube kanal
Heldigvis ligger der stadig 140 videoer på Liv Over Lov’s YouTube kanal, som dokumenterer, hvordan både jobcentre og Ankestyrelsen i årevis har mishandlet meget syge medborgeres jobcentersager. Klik ind på Liv Over Lov’s YouTube kanal herunder.
Liv Over Lov har også en Facebook-gruppe
Da Liv Over Lov blev stiftet den 1. februar 2017, oprettede jeg ud over Liv Over Lov’s nu nedlagte hjemmeside og Liv Over Lov’s YouTube kanal også en åben Facebook-gruppe. Her er der igennem årene delt mange opslag om jobcentermyndighedernes systematiske ulovlige sagsbehandling af meget syges medborgeres sager. Der er også blevet delt mange kommentarer til artikler og lignende om de folkevalgte politikeres totale mangel på at påtage sig ansvaret for, at så mange tusinde meget syge medborgere, er blevet endnu mere syge alene på grund af jobcentermyndighedernes systematiske ulovlige sagsbehandling af deres sager. Klik ind på Liv Over Lov’s Facebook-gruppe i linket herunder.
Liv Over Lov’s Facebook-gruppe
Fire Liv Over Lov medlemmer deltog i 2018 i en RUC undersøgelse
Jesper Elbæk Drejer Andersen, der var studerende på Roskilde Universitet, kontaktede i 2017 Liv Over Lov, fordi han havde brug for nogle mennesker med varige handicap/sygdomme til sin afsluttede sin kandidatuddannelse i Sociale interventioner, der var villige til at tillade Jesper at bruge dem som konkrete borgereksempler på, hvordan jobcentermyndighederne havde behandlet deres jobcentersager.
I juni 2018 afsluttede Jesper Elbæk Drejer Andersen sin afsluttende specialeafhandling ”Social retfærdighed på kommunale jobcentre?” på RUC, og RUC fandt hans specialeafhandling så god, at de gav Jesper karakteren 12 for den. Læs Jespers specialafhandling i linket herunder.
Social retfærdighed på kommunale jobcentre?
De fire Liv Over Lov Medlemmer, der deltog aktivt i tilvejebringelsen af Jesper Elbæk Drejer Andersens afsluttende specialeafhandling, var:
Kim Osbøl, der er fysisk handicappet. Selvom Kim blev sygemeldt fra sit fuldtidsjob i 2012, da han på grund af sit fysiske handicap ikke mere var i stand til at varetage et ordinært og ustøttet fuldtidsjob, havde jobcentret fastholdt ham arbejdsevneuafklaret på kontanthjælp siden 2012. Læs Jesper Elbæk Drejer Andersens gennemgang af Kim Osbøls sag på side 42-55 i Jespers specialafhandling – herunder Jespers transcript af en lydoptagelse af en Kim Osbøls mange samtaler på jobcentret.
Jette Sand lider af en uhelbredelig kræftsygdom, som hun får livsforlængende medicin for dagligt. Derudover lider Jette af flere andre kroniske men ikke livstruende sygdomme. I 2018 havde Jette uafbrudt været fastholdt arbejdsevneuafklaret siden 2014. Læs Jesper Elbæk Drejer Andersens gennemgang af Jette Sands jobcentersag på side 56-68 i Jespers specialafhandling – herunder Jespers transcript af en lydoptagelse af en Jette Sands mange samtaler på jobcentret.
Johnny Jensen og hans bisidder Jane Pihlmann. Johnny lider af flere alvorlige livslange psykiske sygdomme og af et medfødt ryghandicap, og i 2018 havde Johnny uafbrudt været fastholdt arbejdsevneuafklaret i beskæftigelsessystemet i hele 29 år. Læs Jesper Elbæk Drejer Andersens gennemgang af Johnny Jensens jobcentersag på side 69-74 i Jespers specialafhandling – herunder Jespers transcript af en lydoptagelse af en Johnny Jensens og hans bisidders mange samtaler på jobcentret.
Socialarbejdernes magt omdannes til en ret til at have ret
På baggrund af mine personlige erfaringer med jobcentersystemet siden 2010 kan jeg kun erklære mig absolut enig i dét, Jesper Elbæk Drejer Andersen konkluderer om den kæmpe store magt socialarbejderne udøvede overfor Kim Osbøl, Jette Sand, Johnny Jensen og Jane Pihlmann i Jespers afsnit “9.2 Systemrepræsentanter og socialt arbejde”, som kan læses på side 78-79 i Jespers specialeafhandling “Social retfærdighed på kommunale jobcentre?” .
“9.2 Systemrepræsentanter og socialt arbejde:
Både medlemmerne af re-teamet og sagsbehandlerne er under samtalerne repræsentanter for beskæftigelsessystemet. Der er i analysen blevet præsenteret flere eksempler på, at når der opstår konflikter med borgerne, refereres der ikke kun til de regler og love, der handler om procedurer og krav. Der appelleres også til den bureaukratiske retfærdighedsnorm, når socialarbejderne baserer deres vurderingers og beslutningers gyldighed på deres magt som systemrepræsentanter.
Det bliver under samtalerne en risikabel kombination af magt og viden, hvor socialarbejdernes subjektive sandheder, bliver systemets sandheder. Det fører til, at de problemstillinger, som borgerne har, reduceres til socialarbejdernes problemdefinitioner. Det er især tydeligt i det tilfælde, hvor en sagsbehandler siger: vi ved, hvad der skal til, og lukker af for muligheden for at have truffet en forkert beslutning.
Det er som om, at socialarbejdernes magt omdannes til en ret til at have ret, eller måske endda en pligt over for systemet til at have ret. Det tyder på at kvaliteten i det socialfaglige arbejde er baseret på socialarbejderens evner og kompetencer til at overbevise borgeren om beslutningernes gyldighed, og at det er umuligt at indrømme fejltagelser, fordi socialarbejderne i så fald ikke lever op til deres pligter.
Pligt anvendes i samtalerne som argument for, at borgerne skal tilbydes forløb hos anden-aktører og ressourceforløb, men afgørelserne om, at det, netop er det, der er pligt til, er genstand for grundlæggende konflikter mellem borgere og socialarbejdere om, hvorvidt borgernes udfordringer er blevet forstået, og hvad formålet med forløbene er.
I flere tilfælde lever håndteringen ikke op til den bureaukratiske samtales retfærdighed, fordi det hverken gøres gennemsigtigt eller forudsigeligt, hvad forløbene skal til for. Spørgsmålet bliver i forlængelse heraf, om denne pligt til at skulle tilbyde borgere forløb bør give socialarbejderne ret og magt til at afgøre, hvilke problemer en borger har, og hvad der kan udvikles eller forbedres?
Er det normer for det sociale arbejde på et jobcenter, der er fremmende for målet om social retfærdighed?”