31. marts 2021 søsatte jeg denne nye personlige hjemmeside, da jeg var nået til et sted i mit liv, hvor jeg primært vil dele mine mange års erfaringer med jobcentermyndighederne.
Formålet er at dokumentere, at borgernes retssikkerhed i jobcentermyndigheder er blevet erstattet af en større og større retsUsikkerhed siden 1983, hvor den daværende regering vedtog Moderniseringsprogrammet.
Efter vedtagelsen af Moderniseringsprogrammet blev der senere også indført New public management styringssystemet, hvis formål blandt andet er, at offentlige myndigheders primære fokus i sagsbehandlingen af borgersager skal være økonomi-, regnskab- og budgetstyring. Dermed blev borgernes retssikkerhed, sociale sikring og velfærd sat mere og mere ud af spil og blev til det, som flere hundrede tusind borgere siden har erfaret som retsUsikkerhed og direkte ondskabsfuldt.
Ondskab
“Den, der passivt accepterer ondskab, er lige så involveret i den som gerningsmanden. Den, der accepterer ondskaben uden at protestere imod den, samarbejder i virkeligheden med den.”
Citat af Martin Luther King – amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper, 1929-68
Ondskab – definition
”Ond er en person, der er tilbøjelig til at volde andre fortræd, ulykke eller lignende. Ond er man, hvis man er bevidst om, at følgerne af ens egne handlinger skader andre mennesker”
Citat fra ordbog over det danske sprog
Jeg blev afhængig af andres hjælp til min jobcentersag
Jeg har generelt alt for mange erfaringer med retsUsikkerhed i de fleste af de offentlige myndigheder, der igennem årene har skulle behandle min jobcentersag. Jeg blev derfor i stigende grad mere og mere afhængig af at bede andre mennesker uden tilknytning til jobcentret om at hjælpe mig med min jobcentersag.
RetsUsikkerheden gør det stort set umuligt for enkeltpersoner at håndtere kontakten med offentlige myndigheder uden hjælp fra andre mennesker, som ikke er ansat i blandt andet jobcentermyndighederne.
Flere hundrede tusind borgere er siden 1983 blev påført alvorlige varige helbredsmæssige skader og økonomiske retstab alene på grund af jobcentermyndighedspersoners bevidste, grove, manipulerende og ondskabsfulde sagsbehandling og nærmest besættelsesagtige fokus på økonomi-, regnskab- og budgetstyring og på, at det skal kunne betale sig at arbejde – uanset om man er i stand til eller ej.
Jeg kan på ingen måder få øje på, at vi i Danmark skulle have et velfærdssystem, der beskytter og hjælper os borgere mod at gå til grunde, hvilket vel må være hele formålet med at have et velfærdssamfund. Tværtimod har jeg utallige gange erfaret, at det såkaldte velfærdssystem kun er interesseret i én ting; nemlig at spare flest mulige penge på hjælpen til de af vores medmennesker, som har lægeligt dokumenterede varige kroniske sygdomme og handicap.
Jobcenter København praktiserer forskelsbehandling, fordi kommunen bevidst nægter at anerkende lægers oplysninger om varige og kroniske sygdomme og handicap
Det fremgår helt tydeligt af § 1 i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., at enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap er ulovligt.
Jeg har siden 1975 været selvforsørgende i fuldtidsjob langt det meste af tiden, og ingen arbejdsgivere har nogen sinde straffet mig økonomisk, når jeg var for syg til at møde på mit arbejde.
Men når man er for syg/handicappet til at møde op hos en offentlig arbejdsgiver, som jobcentret jo er, så bliver man blandt andet straffet med økonomiske sanktioner. Læs om den ulovlige sanktion, som jobcenter København gav mig i 2018 her.