Hjem

Velkommen til min hjemmeside, som jeg har oprettet med håbet om, at vælgerne, medierne og politikerne ærligt vil erkende, at myndighederne på beskæftigelses- og socialområdet i hvert fald siden 2010 helt bevidst har begået overgreb mod mange tusinde borgere, der af den ene eller anden grund har mistet en del af eller hele arbejdsevnen, og dermed også har mistet muligheden for at forsørge sig selv 100 % ved indtægtsgivende ordinært fuldtidsarbejde på ordinære vilkår.

Som de fleste nok ved, er det danske arbejdsmarked indrettet sådan, at løn- og arbejdsvilkår aftales i overenskomster mellem fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne ca. hvert 3. år.

Et ordinært fuldtidsarbejde for fuldtidsforsikrede er i overenskomsterne og lovgivningen fastsat som et arbejde, hvor den effektive arbejdstid er 37 timer ugen. Mine erfaringer siden 2010 viser desværre, at myndighederne på beskæftigelses- og socialområdet stort set altid nægter at vurdere i hvor stort et omfang en borgers arbejdsevne og effektivitet er varigt nedsat i forhold til et ordinært fuldtidsarbejde på ordinære vilkår med en effektiv arbejdstid på 37 timer om ugen.

Myndighederne udsætter dermed borgere med en dokumenteret varig nedsat arbejds- og funktionsevne som følge af kronisk sygdom, handicap osv. for vedholdende krav og pres om, at de skal møde op i den ene beskæftigelsesrettede indsats efter den anden med formålet om, at en dokumenteret varig nedsat arbejds- og funktionsevneevne hos en borger skal forsøges øget.

Dette gør myndighederne med det formål, at borgerne med tiden skal blive i stand til at blive 100 % selvforsørgende, men ikke med lønindtægten fra et ordinært fuldtidsarbejde på ordinære vilkår. Tværtimod mener myndighederne, at de har lovhjemmel og dermed ret til at betragte alle ledige borgere som 100 % selvforsørgende, hvis de ved indtægtsgivende ordinært deltidsarbejde på ordinære vilkår kan opnå en deltidslønindtægt, der svarer til en kontanthjælpssats!

I 2025 er kontanthjælpssatsen for eksempel 12.770 kr. brutto pr. måned for en enlig borger over 30 år uden forsørgerpligt, hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden. Med Ankestyrelsens og jobcentres selvforsørgelsespraksis, der ikke er fastslået i konkrete lovhjemler, tvinges enlige borgere over 18 år uden forsørgerpligt, hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, dermed til at overleve for kun 12.777 kr. brutto pr. måned, indtil de når folkepensionsalderen!

Borgerne har ingen retssikkerhed og beskyttes ikke mod myndighedernes overgreb

Den selvforsørgelsespraksis, som både Ankestyrelsen og jobcentre har anvendt siden 2010, hvor borgere med en dokumenteret varig nedsat arbejds- og funktionsevne bliver tvangsraskmeldt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet med det formål, at de skal blive 100 % selvforsørgende ved indtægtsgivende ordinært deltidsarbejde, der svarer til en kontanthjælpssats, betyder, at disse borgere ikke har nogen som helst reel retssikkerhed. Dermed beskyttes disse borgere ikke mod overgreb fra myndighedernes side!

Jeg kan ikke beskrive dette bedre, end Gyldendal gjort det i bogen ”Eva Smith. Jeg håber, jeg har gjort en forskel”, som blev udgivet den 1. oktober 2020. Juraprofessor Eva Smith definerer på side 35 i bogen den manglende retssikkerhed og overgreb på borgerne således:

”Retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte mod overgreb fra myndighedernes side. Men det forstår mange af nutidens politikere ikke. De tror, at retssikkerhed handler om, at borgerne skal føle sig trygge. Det er selvfølgelig også vigtigt. Det har bare ikke noget med retssikkerhed at gøre”.

Borgerrettigheden i § 75, stk. 2 i Grundloven er blevet tilsidesat i flere årtier

Ingen af de utallige reformer på beskæftigelses- og socialområdet, som store flertal i Folketinget har gennemført siden 2001, forholder sig ikke til borgerrettigheden i § 75, stk. 2 i Grundloven. Tværtimod har hovedformålet med alle reformerne været, at der hvert år skal spares milliarder af skatteydernes penge blandt andet på forsørgelsesudgifter til de borgere, der af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv 100 % ved indtægtsgivende ordinært fuldtidsarbejde på ordinære vilkår.

Det tog mig mere end 10 års kamp at få Ankestyrelsen og jobcentre til at dokumentere den nævnte selvforsørgelsespraksis skriftligt. Den 28. oktober 2020 lykkedes det endelig, idét Ankestyrelsen i en afgørelse skrev følgende:

”Ankestyrelsen vurderer, at der er dokumenteret en varig nedsættelse af din arbejdsevne, men at det ikke er dokumenteret, at nedsættelsen er så væsentlig, at betingelserne for ret til fleksjob er opfyldt.” […] ”Vi bemærker også, at det forhold, at du ikke kan arbejde på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, ikke i sig selv medfører en ret til et fleksjob. Du har mulighed for at være selvforsørgende på et mindre timetal, herunder i en deltidsstilling.”

Eksempel på en borger under 40 år, der blev tvangsraskmeldt af et jobcenter

Ankestyrelsens afgørelse fra den 28. oktober 2020 fik meget alvorlige helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser for den mand under 40 år, som jeg var partrepræsentant for, og som jeg herefter vil kalde for Jonatan.

Jonatan, som siden sin fuldtidssygemelding i juni 2013 havde gennemført to ressourceforløb, blev tvangsraskmeldt af jobcenter Stevns i juli 2021. Jonatan blev derfor vurderet jobparat og blev henvist til kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, fordi jobcentret mente, at han havde pligt til at påtage sig et ordinært deltidsarbejde på ordinære vilkår for derigennem at blive 100 % selvforsørgende med en deltidslønindtægt svarende til kontanthjælpssatsen.

I et skriftligt svar på mit klagespørgsmål den 16. august 2021 om, hvilken konkret lovhjemmel jobcenter Stevns havde truffet afgørelsen om tvangsraskmeldingen og om kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag i henhold til, skrev jobcenter Stevns med henvisning til Ankestyrelsens afgørelse følgende:

”Der refereres til afgørelse fra Ankestyrelsen, hvori der står: ”Det forhold, at du ikke kan arbejde på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, medfører ikke i sig selv en ret til et fleksjob. Du har mulighed for at være selvforsørgende på et mindre timetal, herunder evt. i en deltidsstilling.”

Du er bevilliget 11.603 kr. brutto om måneden i kontanthjælp. På en deltidsansættelse på 25 timer med en timeløn på for eksempel 110 kr., vil du blive selvforsørgende, da bruttobeløbet vil være højere end kontanthjælpssatsen.”

Jeg gjorde skriftlig indsigelse mod svaret fra jobcenter Stevns og dokumenterede, at Jonatan med kommunens selvforsørgelses- tvangsraskmeldingspraksis fremover ville blive påført et økonomisk retstab på 1.525 kr. hver eneste måned i forhold til hans samlede sociale ydelser som kontanthjælpsmodtager, fordi man som selvforsørgende ikke har ret til at få udbetalt særlig støtte til høje boligudgifter i henhold til § 34 i Lov om Aktiv Socialpolitik.

Indsigelse fik ikke jobcenter Stevns til at ændre selvforsørgelses- tvangsraskmeldingspraksis, idét jeg den 11. oktober 2021 modtog følgende skriftlige svar på min indsigelse fra jobcentret:

”Kontanthjælp anses for værende et midlertidig forsørgelsesgrundlag indtil det er muligt at blive selvforsørgende. I brevet sendt til dig den 16. august 2021 vises der et eksempel på en mulig timeløn, der kunne gøre borgeren selvforsørgende. Eksemplet på 110 kr. i timen vil brutto give borgeren en højere indtægt end den nuværende kontanthjælpssats.” […]

”Jobcentret anerkender, at der er et økonomisk tab i og med, at du ikke opfylder betingelserne for Lov om Aktiv Socialpolitik § 34, når du bliver selvforsørgende. Der vil efter endt sygemelding i fællesskab arbejdes på at finde beskæftigelse til dig, som giver dig mulighed for at dække dine udgifter.

Da der af Ankestyrelsens stadfæstelse af Stevns Kommunes afgørelse, hvori det afgøres, at du ikke har ret til fleksjob eller ressourceforløb efter den 14. juli 2021, anser vi det ikke for relevant at sammenligne din nuværende indtægt med hverken fleksjobydelse eller ressourceforløbsydelse.”

Ankestyrelsen gav helt imod min forventning jobcenter Stevns medhold i, at det var lovligt at tvangsraskmelde Jonatan, at vurdere ham jobparat og at henvise ham til kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag.

Jeg bad Ankestyrelsen om at genoptage afgørelse på ulovbestemt grundlag, fordi jeg kunne dokumentere, at Ankestyrelsen ikke havde inddraget oplysningerne om den selvforsørgelses- tvangsraskmeldingspraksis, der var i jobcenter Stevns, og som jeg selv havde fremsendt til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen nægtede dog at ændre afgørelsen. Jeg bad derfor borgerrådgiveren i Stevns kommune om hjælp til at få et møde med direktionen i jobcenter Stevns. Heldigvis lykkedes det borgerrådgiveren i få iværksat et møde den 27. januar 2022, hvor arbejdsmarkedschefen, en kommunaldirektør, en afdelingsleder, borgerrådgiveren, Jonatans nye partsrepræsentant og jeg selv deltog.

Den 31. januar 2022 modtog jeg arbejdsmarkedschefens referat, som virkelig rystede mig. Jobcenter Stevns fastholdt nemlig, at deres selvforsørgelses- tvangsraskmeldingspraksis var lovlig, og at Jonatan skulle vurderes jobparat, fordi jobcentret forventede, at han inden for 3 måneder ville kunne påtage sig et deltidsarbejde og blive 100 % selvforsørgende med en lønindtægt, der svarede til hans kontanthjælpssats.

Jonatan blev derfor tvunget til at overleve af kontanthjælpsforsørgelsesgrundlaget i de næste 2 år, hvor hans særlig støtte til høje boligudgifter blev reduceret på grund af kontanthjælpsloftet hver eneste måned.

Derudover blev Jonatans psykiske helbred så kraftigt forværret, at hans psykiater både ringede til jobcenter Stevns og i en skriftlig attest i september 2022 meddelte psykiateren følgende:

”Patientens tilstand er stationær og yderligere afklaring af arbejdsevnen findes irrelevant, idet det allerede er sket, jævnfør sidste forløb. Endvidere vil patienten ved fornyet forsøg på afklaring blot få det værre, som det har vist sig tidligere, og der vil ikke kunne vises nogen relevant fremgang på arbejdsevnen.

Hele tilstanden må desværre ses som resultat af en for mange år siden opstået og allerede i 2014 veldiagnosticeret angstlidelse/social fobi, og efterfølgende forsøg på reetablering af arbejdsevne har vist sig uden relevante resultater og yderligere forsøg vil forværre patientens psykiske helbred (han er i en stationær tilstand). Som anført tidligere er undertegnede villig til at møde op til uddybende tværfaglig konference, subsidiært rehabiliteringsmøde.”

Jeg håber virkelig meget, at vælgerne, medierne og politikerne på baggrund af dette konkrete borgereksempel ærligt kan erkende, at Jonatan ikke havde nogen former for reel retssikkerhed fra han blev dokumenteret kronisk og varigt syg i januar 2014 til han i juni 2023 fik tilkendt en førtidspension.

Ankestyrelsen og jobcenter Stevns udsatte nemlig Jonatan for ufravigelige krav og pres om at stå til rådighed for at påtage sig et ordinært deltidsarbejde på ordinære vilkår i hele 9 ½ år med henblik på, at han skulle blive i stand til at forsørge sig selv 100 % med en deltidslønindtægt, der svarer til en kontanthjælpssats!

Dermed forårsagede Ankestyrelsen og jobcenter Stevns, at Jonatan aldrig fik muligheden for at blive delvis selvforsørgende i et fleksjob. Tværtimod blev Jonatan tiltagende mere og mere syg på grund af de overgreb Ankestyrelsen og jobcenter Stevns udsatte ham for i 9 ½ år, at han i en alder af 35 år fik tilkendt en førtidspension.

Senest opdateret den 20. april 2025